Opstart

Så er vi endelig kommet i gang med at skulle lave fjernvarme for etape 1 og 2. I den forbindelse er det en god idé at kigge forbi her jævnligt, for her vil stå de informationer der uddeles til beboere langs udbygningen samt andre gode ting.

Zacho-Lind går nu i gang med at grave op til vores fjernvarmerør og stik ind til husene. Der omdeles derfor en seddel til de berørte beboere og denne seddel kan du også altid downloade fra denne side.

Efterhånden som tiden skrider frem vil vi opdatere denne side med den nyeste dato øverst. Så kan du også se hvordan arbejdet skrider frem og finde gamle beskeder og uddelte sedler.

Information til forældre til elever på Hendriksholms Skole:
Skodborgvej mellem Hendriksholms Boulevard og Frøslevvej er spærret i forbindelse med 1. etape af fjernvarmearbejdet. Vi henstiller til at forældre der afleverer børnene i bil kører ad Hendriksholms Boulevard (husk at den er ensrettet) og afleverer børnene foran skolen eller på "juletræsgrunden". På den måde minimerer vi trafikalt kaos om morgen i krydset Skodborgvej/Frøslevvej.
Bemærk også at Fritz Møllers Vej er gjort midlertidig blind.

4. april 2024

Information fra Zacho-Lind

Kære beboere på Skodborgvej & Frøslevvej
I forbindelse med etablering af fjernvarme skal vi nu i gang med at grave på Skodborgvej & Frøslevvej (Du kan se kortet ved at klikke på linket længere nede)
Vi bestræber os på at cyklister og gående altid kan komme forbi vores arbejdsområde, hvor der vil være skærmet af til.
Vi spærrer vejene i små etape og forenden af hver etape vil der være en affalds ø hvor I kan sætte jeres respektive affaldsbeholder til afhentning på tømningsdagen.
Skulle der være en beboer der er gangbesværet eller på anden måde er afhængig af at have sin bil tæt på, så kontakt os på nedenstående telefonnummer.

Parkering: der henvises til andre sideveje eller p-pladsen på Hendriksholms Boulevard.

Vi påbegynder gravearbejdet mandag den 08/04-2024
Vi forventer at afslutte arbejdet fredag den 31/05-2024
Arbejdet udføres i tidsrummet 07.00-17.00
Når vi laver fjernvarme, kan vi ikke undgå at støve, støje og fylde i landskabet.
Vi gør, hvad vi kan for at begrænse det.
Vi håber på jeres forståelse, og har I spørgsmål, kan I altid kontakte byggeledelsen på P-pladsen Hendriksholm Boulevard.
Med venlig hilsen
Formand Poul Erik tlf.: 51 70 91 67

Du kan downloade brevet ved at klikke her.