Om Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning
Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning (RKF) er en del af Rødovre Kommune under Teknisk Forvaltning. Vi har ikke en selvstændig bestyrelse, men refererer til kommunalbestyrelsen via den politiske organisation.
RKF producerer ikke selv varme, men fungerer som distributionsselskab: Vi køber varme fra transmissionsselskabet VEKS og leverer den videre til fjernvarmebrugerne i Rødovre.
Vi består af en forsyningsleder og otte medarbejdere, der tager sig af drift, administration og projekter. Vores forsyningsområde dækker fem separate ledningsnet, som ikke er forbundet med hinanden. Hvert område forsynes fra en vekslerstation, hvor vi modtager varmen fra VEKS.
Tidslinje for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning
September 1985
RKF oprettes som selvstændig forsyningsafdeling under Teknisk Forvaltning med egen bestyrelse.
Oktober 1986
Første fjernvarmelevering til forbrugere syd for Roskildevej. Varmen leveres midlertidigt fra Agerkær-centralen, som havde en overkapacitet..
Oktober 1987
RKF modtager nu al varme fra VEKS og fungerer som distributionsselskab.
Juli 1989
Distributionsnettet er stort set færdigudbygget til etageejendomme og blokcentraler.
2014–2018
Irma-byen tilsluttes fjernvarme.
2016–2018
Islev industriområde ved Islevdalvej tilsluttes.
2021–2022
Parcelhusområdet omkring Espely og Bandholms Allé tilsluttes.
December 2021
Første projektforslag for fjernvarmeudbygning nord og syd for Roskildevej godkendes.
2022
RKF's bestyrelse nedlægges og refererer nu til kommunalbestyrelsen.
Oktober 2023
Anlægsarbejde igangsættes nord for Roskildevej. Forventet afslutning: 2028.
Februar 2024
Projektforslag for Jyllingevej-områderne og Islev godkendes.
Marts 2024
Anlægsarbejde igangsættes syd for Roskildevej. Forventet afslutning: 2027.
Oktober 2024
Kunde nummer 1.000 tilsluttes.
Marts 2025
Kommunalbestyrelsen vedtager udbygningstakten for Islev og områderne nord og syd for Jyllingevej. Kortlægning og planlægning igangsættes.
2026–2032
Anlægsarbejde udføres i Islev samt nord og syd for Jyllingevej.
Rødovre Kommunes generelle Privatlivspolitik findes på rk.dk – https://www.rk.dk/privatlivspolitik/
